I starten holdt jeg mig til stilleben malerier, men i takt med min udvikling, begyndte jeg at eksperimentere både motivmæssigt men også farvemæssigt. Som kunstner vil jeg ikke sættes i en eller anden kasse. Det er jeg for spontan til i min kunst. Den skal give mening om det er et landskab eller noget symbolsk/politisk. Man skal ikke forvente at finde løsningen lige foran sig, når man betragter mine værker.
Der er altid noget finurligt over den måde hvorpå jeg fremstiller billeder/collager. Min stil ændrer sig i takt med min udvikling. Hvordan får jeg det til at harmonere/balancere? Hvordan får jeg det rigtige udtryk frem i det som jeg laver? Bliver fremtoningen præsenteret godt nok? Der er hele tiden noget der trænger sig på. Kan ens kunst provokere og sætte noget i gang hos nogle? Er den egentlig god nok? Mange ting dukker op, når man kradser lidt i overfladen, ridser, prikker.